Regler vedrørende receptfornyelse af vanedannende medicin.Sundhedsstyrelsen har vedtaget at alle praktiserende læger fremover er forpligtet til kun at forny recepter på sove- og angstdæmpende, samt stærk smertestillende medicin ved konsultation hos egen læge.

Det er derfor ikke længere muligt at bestille medicinen gennem telefonen eller over internettet.

Hvis man er i behandling med sovemedicin eller angstdæmpende medicin, som bliver særligt længe i kroppen – kan man ikke få sit kørekort fornyet.

Som patient oplever man som oftest ikke at man er påvirket af medicinen. Medicinen virker kun i den første tid, herefter er det bivirkningerne der dominerer.

Et brat ophør med medicinen kan give abstinenser. Derfor er det nødvendigt at tale med din læge med henblik på en eventuel aftrapning af medicinen.